Hvem er i?
Vi er et hold, der går på Nørgaards højskole. Mange af os har valgt linjefaget filmskuespil så vi har nogen erfaring med skuespil i forvejen. Holdet består både af udlændinge og danskere.
Hvad laver i?
Vi er i gang med at forberede et teaterstykke, der omhandler livet bag scenen i et cirkus. Der vil være mange sjove figurer. Knivkasteren med dårlige øjne og selvmordstanker tumler rundt og støder på et en-mands-band med motoriske problemer, den gravide linedanser, body builder-spejderen, den magiske pusher, den skæggede prinsesse, den menneskelige kanonkugle, cirkusejeren med diarré og ikke mindst trillingerne der kun er to – og andre for hvem tilværelsen er et underfundigt skuespil.
Hvordan har arbejdsprocessen forløbet?
Det har været hårdt til tider. I starten gik det ret langsomt pga. de mange ideer, der florerede i gruppen. Det blev dog bedre i løbet af dagen og frustrationen blev udskiftet med en let optimisme.
Har i alle haft indflydelse på indholdet af stykket?Ja, vi har truffet beslutninger fælles i gruppen og alle har fået sat deres aftryk på stykket.

Hvorfor skal vi komme på onsdag?
I skal komme for at få en humoristisk oplevelse, der er skør, grotesk og sjov. Det bliver et teaterstykke, der vil afspejle højskoleelevernes kreative side.