første og sidste og eneste forestilling PÅ NØRGAARDS HØJSKOLE ONSDAG 16. APRIL 2008 KL. 20
Enhver ved, hvad der sker i cirkus. Men hvad sker der bag scenen? Eleverne på Nørgaards Højskole arbejder i uge 16 intenst og engageret i at bygge et teaterstykke op om Cirkus Backstage.
I Cirkus Backstage vrimler det med skæve roller, mærkelige eksistenser og groteske virkelighedsforstyrrelser. Knivkasteren med dårlige øjne og selvmordstanker tumler rundt og støder på et en-mands-band med motoriske problemer, den gravide linedanser, body builder-spejdere, den magiske pusher, den skæggede prinsesse, den menneskelige kanonkugle, cirkusejeren med diarré og ikke mindst trillingerne der kun er to – og andre for hvem tilværelsen er et underfundigt skuespil.
Cirkus Backstage bliver et fornøjeligt virvar af virkelighedsopfattelser, skævøjede skarpsyn og barokke episoder. Kom som du er – og tag din ven, din familie og kæreste med på Nørgaards Højskole onsdag 16. april kl. 20 og få en fornøjelig aften.
Cirkus Backstage PR- og Kommunikation
v/ Peter Thorn og Peter Christensen Teilmann
Blog: www.circusbackstage.blogspot.com
Mail: peter_baathorn@msn.com eller peter@nrgaard.dk
Mobiltelefon: 61 60 77 22 eller 61 67 70 81
Nørgaards Højskole: www.nrgaard.dk